Young Thugs “UY Scuti” når ikke op til stjernerne som forventet

Første projekt efter løsladelse: stjernestore ambitioner—men tyngdekraften lurer under overfladen.

Efter sin løsladelse fra fængslet i slutningen af 2024 udgiver Young Thug sit første projekt UY Scuti. Titlen er taget fra en af universets største stjerner, hvilket er et klart signal om ambitionsniveauet. Men måske også et symbol på en tyngdekraft, der konstant trækker ham ned.

Mellem stjernestatus og overvågning

Billede: Barry Brecheisen/Getty Images, rollingstone.com

Albummet er sandsynligvis skabt under rammerne for hans prøveløsladelse, og det mærkes. De kreative rammer er snævrere. Rejser, studietid og samarbejdspartnere er ikke længere de frie valg, han er vant til. Albummet har nogle gennemgående temaer som hans fængsling, sit offentlige image i sammenhæng med kontroverserne efter sin løsladelse og sine relationer til sin romantiske partner, sin familie og venner. Resultatet er et album der ikke rigtig hænger helt sammen, en masse overflødige tracks og en Thug der næsten bliver outperformet på adskillige features.

På “Miss My Dogs” som udkom som single før albummets udgivelse, mærker man tydeligt det indre opgør med loyalitet og svigt. Nummeret står jo nok som albummets følelsesmæssige hjerte, hvor Thug taler direkte til sine relationer både de mistede, de der stadig står i limbo og de forræderiske, som adresseres flere gange gennem albummet. I kontrast leverer “Money on Money” med Future et eksempel på et klassisk Thugger track. Selvsikker, kontant og designet til at minde verden om at han stadig er den superstjerne, han påstår at være.

Billede: cover

Når sårbarhed møder overflod

Billede: cover

Thug er mere tydelig i sin vokal end nogensinde. Produktionen fra navne som Metro Boomin og Wheezy holder stemmen i centrum, så ordene fremstår skarpere. Denne klarhed giver styrke til de introspektive øjeblikke, men afslører på samme tid, når lyrikken mangler dybde. 

Albummets længde på omkring 77 minutter, trækker dog energien ned. Tracks som “Pardon My Back” viser, hvor stærk han kan være i et stramt format, men alt for mange numre føles som fyld. Flere gæsteoptrædener fra Cardi B, Lil Baby, Travis Scott, Quavo, Mariah The Scientist, 21 Savage, T.I, og en masse andre, giver glimt af dynamik på projektet, mens nogle til tider stjæler spotlightet fra Thug på tracks som “Pipe Down” med Travis Scott og på “Pardon My Back” med Lil Baby.

Et overgangsværk

UY Scuti balancerer mellem genopfindelse og repetition. Det når ikke den friskhed fra hans tidligere projekter, men det giver et ærligt indblik i en kunstner, der skaber under begrænsninger og konstant overvågning, der forsøger at genopbygge sig selv offentligt og blande rå bekendelser med sin signaturmelodiske uforudsigelighed. For en kunstner, der kommer ud af en højprofileret retssag og et skeptisk offentligt billede, er det ikke nogen lille bedrift. Så det er langt fra hans mest helstøbte værk, men det virker som dokumentation på hans overlevelse. En Thug, der forsøger at være større end livet, selvom det ikke helt lykkes ham.

Vores tre anbefalinger fra albummet

  1. “Pardon My Back” feat. Lil Baby
  2. “Money On Money” feat. Future
  3. “Sad Spider”

Albummet “UY Scuti” overall vurdering

Join the culture

Kunne du lide denne historie? Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så går du aldrig glip af flere.