Wales Boner forener kunst og mode i et unikt univers, hvor afro-caribisk kultur møder innovativt design og fortællende håndværk.
Wales Boner har med sin innovative tilgang og sin evne til at integrere kunst i mode skabt sit helt egen univers. Hendes kollektioner, der ofte henter inspiration i afro-caribisk kultur, er ikke bare godt håndværk – de er også fortælling.
Uddannelse og baggrund

Grace Wales Bonner voksede op i Sydlondon med en engelsk mor og en jamericansk far. Efter sin skolegang overvejede hun at læse historie, men endte med at studere design på den prestigiøse kunstskole Central Saint Martins i London.
Bonners tilgang til mode og design
Det unikke ved Bonner, at hun formidler sine designs gennem, i streetwear sammenhæng, utraditionelle medier som film, udstillinger mv. I 2015 deltog hun i det såkaldte “Transformation Marathon”, som var en begivenhed, hvor forfattere, kunstnere og forskere diskuterrede, hvordan kunst og forskning kan bidrage til samfundsmæssig forandring. Dertil kommer, at hun har samarbejdet med kunstnere som Ishmael Reed, Ben Okri og Lynette Yiadom-Boakye og, at hun i 2023 udstillede på MoMA. Alt sammen eksempler på, hvordan hun forbinder mode og design med andre kunstneriske felter. Hun bygger altså bro mellem forskellige kreative discipliner.
Bonner henter også sin største inspiration uden for modeverdenen. Hun har til System magazine udtalt, at hun: “godt kan lide at høre fra et udefra-perspektiv”. Når Bonner trækker på idéer uden for mode, skyldes det også, at hun med sine kollektioner gerne vil mere end blot at skabe tøj: hun vil gerne fortælle en historie. Hendes kollektioner dykker ofte ned i hendes egen arv, og kredser omkring afro-caribisk identitet – et tema hun et personligt forhold til gennem sin far. Hun har således formået at gøre sit brand til en kulturbærer
Samarbejdet med Adidas

Men Bonners måske største bidrag er hendes samarbejde med Adidas. Her formår hun at tage klassisk sportswear fra adidas, og tilføre en ekstra, mere sofistikeret dimention. Dette kommer bl.a. til udtryk i hendes arbejde med Samba-skoen. Hun har givet de klassiske – og til tider simple – Sambas et luksøriøst præg med sans for detaljen. Et godt eksempel er den store tunge på skoene fra A/W 2023 eller leopardprintet på skoene fra A/W 2024. Begge eksempler på, at hun løfter sambaen, og giver den karakter af en designersko.
Hendes førnævnte facisnation af sin Jamaicanske bagrund afspejles også tydeligt i kollektionerne med adidas, hvor de Jamaicanske farver spiller en stor rolle. Hun har desuden designet fodboldtrøjerne til det Jamaicanske fodboldlandshold.
Trods sine mange bedrifter er hun kun 33 år gammel. På den ene side tilsiger hendes unge alder, at hun stadig er et spirende talent, der endnu ikke har indfriet sit fulde potentiale. På den anden side indebærer det også, at hun skal kunne opretholde sin succes samtidig med, at hun udvikler og fornyer sig. Om hun formår dette, må tiden vise.