Uk rap melder for alvor deres ankomst til sommeren

UK rap gør klar til en eksplosiv sommer med nye tracks fra Aitch, AJ Tracey og Mostack.

Sommeren nærmer sig, og det samme gør nogle af de tungeste udgivelser fra den britiske rapscene. UK rap har taget fart de seneste år, og 2025 ligner endnu et år, hvor lyden fra gaderne i London, Manchester og Birmingham kommer til at dominere alt fra festivaler til playlister. Flere store navne har gjort sig klar – herunder Aitch og AJ Tracey, der er klar med nye store projekter, mens den tidligere hitmaker Mostack også ser ud til at have spændende ting i vente.

De har sat tonen i årevis, nu banker de på igen!

Billede: Kelvin Jones

Den Manchester-fødte rapper Aitch har sparket sit album-rollout i gang og annonceret, at hans kommende album “4” udkommer den 20. juni. På Instagram delte han en kreativ og opsigtsvækkende video, hvor tracklisten til albummet blev afsløret på ryggen af Manchester United-trøjer – filmet med drone hen over Old Trafford, klubbens legendariske hjemmebane. Det er en tydelig hyldest til hans rødder i Manchester og hans kærlighed til byens fodboldkultur. 

Aitch har for længst cementeret sig som en af de mest markante navne på den britiske rapscene, med store hits som “Taste (Make It Shake)”, “Rain” med AJ Tracey og “Baby” med Ashanti på CV’et. Han har både radiohittet og holdt fast i rappen fra gaden – og 4 ligner endnu et skridt i retning af at styrke hans position i toppen. Indtil videre er fire sange fra albummet allerede ude: “BOUNCE”, “Till L4te” feat. Pozer, “LUV?” med Anne-Marie og “Straight Rymez 2”. Albummet består af 16 numre og beskrives af Aitch selv som hans mest personlige og ærlige værk til dato – hvor han åbner op om livet bag facaden og giver et ægte billede af, hvor han kommer fra.

AJ Tracey sidder heller ikke stille denne sommer. Han er klar med sit tredje album “Don’t Die Before You’re Dead”, der udkommer allerede den 13. juni. Det markerer hans første fulde projekt siden “Flu Game” i 2021, og forventningerne er høje. Indtil videre har han sluppet fire stærke singler: “Crush” med Jorja Smith, “Paid In Full” med Big Zuu, Wax, Ets&D7, “Joga Bonito og “Friday Prayer sammen med Headie One og selveste Aitch.” Albummet ser ud til at bevæge sig i en eksperimenterende retning, men fortsætter også i sin bedste stil med at blande grime, trap og R&B på sin helt egen måde. 

AJ Tracey har i årevis været en nøglespiller på den britiske scene. Med store sange som “Ladbroke Grove”, “Butterflies”, “Thiago Silva” med Dave og “Anxious” har han gentagne gange leveret tracks, der har sat standarden for UK-rap. Det karakteristiske flow og evnen til at bygge hits på både klub-venlige beats og dybere tekster har gjort ham til en af de mest alsidige og respekterede rappere i sin generation.

Fra Hitmaskine til Comeback – Mostack Gør Klar til At levere igen

Billede: Primary Talent

Og så er der Mostack. Efter en længere pause med udgivelser fra 2021 og indtil 2024, lægger han op til vilde projekter i fremtiden. Hans Instagram har i den grad afsløret tegn på, at ny musik er på vej og hypen er reel. 

Intet er bekræftet endnu, men meget tyder på, at Mostack har noget klar til sommeren sammen med rapperen Clavish, der sammen optræder i en video på Mostack’s instagram med caption: “Mostack & Clavish gonna lock off summer” I videoen høres det der formentlig er en unreleased sang med de to sammen, som igen oser af rendyrkede summer vibes.  Fansene er mere end klar til det her comeback fra den karismatiske rapper, som før tilbage har leveret flere store hits og fan favoritter i sommermånederne. 

Med egne store hits som “Stinking Rich”,  “Shine girl”, “What i wanna”, og medvirkende på hits som “Dinner guest” og “Fashion Week” er Mostack en erfaren rapper, der har leveret et hav af hits. Kataloget er klar til at blive udvidet på ny, og Mostack har lagt op til vilde ting dette år.

Billede: Simone Joyner Getty

UK rap går ikke stille med dørene denne sommer – den vælter ind med udgivelser, stærke historier og selvsikker energi. Aitch viser nye sider af sig selv og hylder sine rødder med albummet “4”, AJ Tracey presser grænserne for genrer og samarbejder på “Don’t Die Before You’re Dead”, og Mostack lader til at være klar til at genindtage tronen som en af de mest elskede sommer-hitmagere. Disse navne, især, har i årevis sat tonen for britisk rap, og nu er de tilbage med noget at bevise – og noget at fejre. I år bliver med garanti ingen undtagelse.  Alt tyder på, at UK-lyden igen bliver soundtracket til sommer, og med de stærke rollouts fra flere af de største kunstnere, ser det ud til at blive umuligt for den almene lytter, at overse.

Join the culture

Kunne du lide denne historie? Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så går du aldrig glip af flere.