Ny “Chief Visionary” rolle skal bringe kreativ retning og nye kollektioner.

Oakley har teamet op med rapperen Travis Scott og givet ham titlen som deres allerførste “Chief Visionary” i en flerårig aftale. En rolle man på dansk kan oversætte til “ visionær frontfigur”. Sammen med sit kreative hold fra Cactus Jack får han nu rollen til, at forme og udarbejde fremtidige kampagner, sætte sit præg på nye klassiske designs, samt kommende kollektioner af både solbriller og tøj, som er det Oakley hovedsageligt gør sig i.
Samtidig har både Oakley og brille-mærket Ray-Ban indgået partnerskaber med Meta om næste generations smart-glasses, og nyheden kommer i kølvandet på, at Ray-Ban for nylig udnævnte rapperen A$AP Rocky som deres første Creative Director. Det er nogle tunge og ret ansvarsfulde titler, de to artister har fået tildelt, men hvis man kigger på deres tidligere kreative projekter og samarbejder udover, er der ingen tvivl om, at både Ray-Bans arbejde med A$AP Rocky og Oakleys nye alliance med Travis Scott bliver spændende at følge tæt.
Travis har allerede sat gang i fremhævelsen af samarbejdet, da han selv er storforbruger af solbriller og dermed over en længere periode har indkluderet Oakleys ikoniske solbriller i sine seneste tuneér og shows. Det har nok også talt en del for, at lige præcis han var den perfekte kandidat til netop den rolle.
Den globale præsident for Oakley, Caio Amato, har på baggrund af nyheden været ude og kommentere på samarbejdet, og her står det klart, hvad visionen helt konkret er.
Caio Amato: “Today marks a bold new chapter in Oakley’s history as we proudly welcome Travis Scott as our Chief Visionary — a title that speaks to creativity, belief, and purpose, to forge something that’s not only different — it’s defining.”
Ud fra Caio Amato’s udtalelse så står det klart, at Oakley bevæger sig i en ny og spændende retning. Det er ikke bare en almindelig kampagne, men en større forandring i brandets retning. Derudover sender han også et klart signal om, at Travis Scott skal bidrage med meget mere end bare sit navn. Oakley skal ikke bare skille sig ud, men skabe noget, der sætter en helt ny standard i branchen.
