Supreme og Nike genopfinder Air Force 1 til efteråret 2025

Supreme og Nike er klar til endnu en runde med deres populære samarbejde på Air Force 1 Low. Efter flere års minimalistiske udgaver, hvor logoet har været det eneste, der skilte sig ud, kommer der nu en opfrisket version i en ny farvekombination: “Black/White” Den nye udgave holder fast i det enkle og genkendelige udtryk, men …

Supreme og Nike er klar til endnu en runde med deres populære samarbejde på Air Force 1 Low. Efter flere års minimalistiske udgaver, hvor logoet har været det eneste, der skilte sig ud, kommer der nu en opfrisket version i en ny farvekombination: “Black/White” 

Den nye udgave holder fast i det enkle og genkendelige udtryk, men denne gang brydes det ofte ensfarvede look af en markant hvid Swoosh, som står i flot kontrast til det sorte læder. Supreme’s klassiske røde box-logo sidder diskret på hælen, mens snørebåndene og indersålerne bærer de klassiske Supreme detaljer, som vi har set i tidligere udgivelser. Det hele leveres i en mat sort æske med Supreme-logoet i rød. En detalje, der giver et eksklusivt og stilrent helhedsindtryk af en sko, der helst ikke vil larme for meget.

Samarbejdet mellem Nike og Supreme har i mange år spillet en rolle i moderne streetwear. Selvom ændringerne i deres udgivelser fra sæson til sæson ofte er små, har de altid formået at holde interessen høj, hvor den nye “Black/White” version virker som en naturlig udvikling af konceptet. Den bevarer det simple, men tilføjer lige nok kontrast til at skille sig ud. Lidt mere end tidligere udgivelser. 

Er man ikke hoppet med på bølgen endnu, er det her en oplagt chance for at få fingrene i en sneaker, der både er stilren og nem at bruge i hverdagen. Air Force 1 Low er en klassiker, som passer til stort set alt i garderoben, men med det rette outfit kan den også fungere som statement-piece. 

Den nye Supreme x Nike Air Force 1 Low i “Black/White” forventes at lande i butikker og online hos Supreme i løbet af efteråret 2025. Prisen bliver omkring 124 dollars, hvilket er nogenlunde det samme som tidligere udgivelser.

Join the culture

Kunne du lide denne historie? Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så går du aldrig glip af flere.