Ambitiøst debutmixtape, der forener nigerianske rødder, diaspora-vibes og sen-90’er/00’er hiphop & R&B i nutidig produktion.
Det er sjældent, at et debutprojekt føles så helstøbt som Diaspora Dance Music. På sit debut mixtape markerer Strandz fra Sydlondon sig med en ambitiøs vision; et lydunivers der hylder hans nigerianske ophav, afspejler en opvækst på tværs af landegrænser og trækker på den varme glød fra hiphop og R&B fra slut-90’erne og starten af 00’erne, alt sammen gennem en moderne og tidssvarende produktion. Projektet der både føles både velkendt og nytænkende, men det understreger hvor stærkt den afrikanske og caribiske diaspora former nutidens britiske musikscene, med indflydelsen af amerikansk hiphop.
Bro mellem kulturer og årtier
Allerede titlen “Diaspora Dance Music” afslører intentionen. Det her er ikke blot endnu et rapalbum, men en fejring af de rytmer, bevægelser og fortællinger, der følger den afrikanske og caribiske diaspora. Med en opvækst, der spænder over Tyskland, Nigeria og Croydon, bringer den 22-årige rapper et globalt, men samtidig dybt personligt perspektiv. I stedet for blot at låne genrer og stile som pynt, så bygger Strandz et lydlandskab hvor afrobeats, highlife, dancehall, Londons klubenergi og klassiske hiphop-beats smelter naturligt sammen.
Gennem hele projektet trækker Strandz på en bred variation af genrer, samt en række features fra Krept, Teejay, Bella Shmurda, 111SYRI, RIMON, Mnelia og Pip Millett. Hans flows og tekster læner sig både op ad selvsikkerheden fra east coast-rap, sproget og fornemmelsen af grimy UK street-rap, de melodiske hooks på pulserende afrobeat, highlife-rytmer, samt dancehall block party vibes blandet med throwback club tacks som “Mile High Club” med 111SYRI. Derudover finder man smooth throwback r&b-hooks fra features som Mnelia på “Ms.Tery” og soulprægede akkorder giver et blødere modspil til de hårdere vers på “Stay The Night” med Pip Millett.
Nostalgien møder nutiden
Noget af det mest iøjnefaldende ved albummet er dets tidsrejse-følelse. Strandz har tydeligvis en dyb kærlighed til den romantiske rap og melodiske hiphop fra 00’erne. De varme tangenter, de soulede akkorder, de kærlighedsprægede fortællinger, men han falder aldrig i fælden. I stedet bruger han moderne produktionsteknikker, skarpe mix og nutidens trommeprogrammering til at opdatere lyden. Resultatet er et mixtape, der vækker nostalgien uden at sidde fast i den.
Det, der løfter Diaspora Dance Music ud over en stiløvelse, er dets følelsesmæssige spændvidde. Her er både klubtracks skabt til bevægelse og mere eftertænksomme numre om identitet, tilhørsforhold og kærlighed. Strandz rapper og synger ubesværet og blander personlige anekdoter ind i universelle temaer. Det er netop balancen mellem selvsikkerhed, sårbarhed og innovation, der får albummet til at resonere.
Et lovende debutstatement
Diaspora Dance Music er et usædvanligt helstøbt projekt med overraskende dybde og substans trods hovedpræmissen, som jo er musik at danse og feste til. I forhold til sine svagheder var der en meget hyppig gentagelse på adskillige tracks, hvor de helt tunge trommer der anvendes gentagne gange. Det giver lidt de forskellige tracks den samme fornemmelse trods forskellige genrer og lyduniverser, selvom det er svært at undgå når man forsøger at lave klub-og dansevenlig musik. En anden ting er at dette projekt kunne have været et godt soundtrack til sommeren og den sene nattetimer. Det havde nok været optimalt med et tidligere release, nu hvor mixtapets præmis netop det, der holder sommermånederne aktiv og igang.
Som debut er det bemærkelsesværdigt sammenhængende. Strandz har allerede udstukket en retning, der adskiller ham fra mange af hans jævnaldrende, og han beviser, at nostalgiske referencer og moderne sensibilitet ikke behøver at kollidere, de kan danse sammen. Med Diaspora Dance Music træder Strandz frem som en af de mest interessante nye stemmer i britisk musik. En kunstner, der forstår, at fortiden ikke er et støvet arkiv, men en værdifuld ressource. Mixtapet genopliver ikke blot lyden fra slut-90’erne og starten af 00’erne; det genopfinder den og folder afrikanske og caribiske-rytmer, britisk klubkultur og diasporiske fortællinger ind i et nutidigt udtryk.
Vores tre anbefalinger fra mixtapet
- ”Ms.Tery” feat. Mnelia
- “Amazon” feat Bella Shmurda
- “VIP”
