Burna Boy vender stærkt tilbage med sit ottende album og udfordrer sin lyd og status.
Da Burna Boy udgav “I Told Them…” i 2023, stod han allerede solidt plantet i super stjernestatus. Som en afrobeat frontløber, der ubesværet kan blande genrer som R&B, rap, dancehall og pop uden at miste sig selv. Han har skabt en unik lyd og en global bevægelse, der har fyldt stadions verden over. To år senere er han tilbage med sit ottende album, “No Sign of Weakness” – og denne gang lyder det til, at Burna Boy har grebet det hele lidt anderledes an end før. Et album hvor han både ville udfordrer sig selv og cementerer den position superstjernen er endt i.
“Jeg ville lave det modsatte af alt, jeg har gjort før”
I et interview med Apple Music forklarer Burna Boy, at “No Sign of Weakness” bevidst er tænkt som en kontrast til alt, han har lavet før. Hvor meget han faktisk bevæger sig ud over sine vante grænser, kan dog diskuteres – for som lytter får man ikke ligefrem et chok over den nye lyd:
“I wanted to make something I haven’t made before—do the opposite of everything I’ve done, in a weird but good way.”
Albummet er ifølge ham selv et soundtrack til hverdagen, det er sange som han personligt vil hører om det er på en klub, til en middag eller på badeværelset for ham selv. denne inspirationskilde kan tydeligt mærkes i forhold til hvor bredt albummet spænder i forskellige lyde, følelser og features.
Der er de tunge, klub klare tracks som “TaTaTa” og “Bundle by Bundle”, hvor Burna Boy lyder som en mand med både energi og penge i overskud. Men så er der også numre som “Buy You Life”, hvor tempoet sænkes, og han rammer en mere alvorlig tone om penge og dødelighed. “Sweet Love” er et reggae nummer hvor kærlighed er i centrum, mens “Born Winner” afrunder det hele med en opløftende følelse, hvor selvtilliden er i fokus med et blink i øjet.
Features med kant og overraskelser
Som altid har Burna Boy godt styr på sine features, men man fornemmer, at han har eksperimenteret lidt mere end normalt på No Sign of Weakness. Et tydeligt eksempel er “Empty Chairs”, hvor Mick Jagger – den 81-årige britiske rocklegende – dukker op. Det er en feature, der kommer ret meget ud af det blå og nok vil dele vandene, når det kommer til, om det faktisk fungerer eller ej, men det er i hvertfald et projekt som er en lytning værd. Burna Boy fortæller i et interview med Apple Music, at det var den britiske sanger Naomi Campbell, der fik idéen og satte samarbejdet i gang.
Blandt de andre markante features på albummet finder vi Travis Scott på “TaTaTa”, hvor han bidrager med en rå energi, der klæder Burna Boys vibe overraskende godt. “På Change Your Mind” får vi en afslappet country-vibe fra Shaboozey, hvor Burna Boy skifter mellem flirt og lidt mere eftertænksomme linjer. “Pardon” med Stromae skiller sig også ud – her er tonen mere sårbar, og samspillet mellem Stromaes franske vokal og Burnas mere stille udtryk giver nummeret noget særligt. Man har heller ikke den populære franske sanger collaborate med så mange udenlandske musikere, så det er meget nyt og spændende.
Solidt, selvsikkert og lidt mere tilbagelænet
“No Sign of Weakness” viser en Burna Boy, der hviler i sig selv og tør tage chancer uden at give slip på sin velkendte lyd. Det er ikke et album, der vender op og ned på alt og er helt banebrydende, men det er et solidt, varieret projekt fyldt med selvtillid og gode vibes. Han prøver ikke at imponere – han laver den musik, han selv har lyst til at lave, og det kan mærkes. Albummet føles mindre afrobeat-fokuseret end tidligere udgivelser, men stadig ægte Burna. Nogle sange rammer hårdere end andre, og man kunne godt ønske sig lidt mere skarphed enkelte steder, men som helhed er det endnu et bevis på, hvorfor Burna Boy stadig er blandt de mest interessante navne globalt.
Vores tre anbefalinger fra albummet
- “Dem Dey”
- “Sweet Love”
- “TaTaTa“
