Nyt spændende OVO projekt: OVO x Transport for London

Kollektion ude 20. august: mørke tees/hoodies med OVO-ugle og TfL-logo, teaset i video med Cityboymoe.

October’s Very Own (OVO), Drakes velkendte tøjmærke, har indgået et samarbejde med Transport for London. Kollektionen er sat til at udkomme den 20. august og bringer Londons kulturarv og OVO’s univers sammen i en serie af nye styles.

På OVO’s Instagram blev en promovideo delt, hvor den britiske musiker Cityboymoe ses sammen med en gruppe venner på vej gennem Londons offentlige transport. De er iført t-shirts, shorts og hoodies, der ser ud til at være fra den kommende kollektion. Stilen holdes i mørke nuancer, primært sort med blå tryk og detaljer både foran og på ryggen. Den ikoniske OVO ugle er placeret på brystet, mens Londons Underground logo har fået plads på den modsatte side.

OVO t-shirt
Billede: @octobersveryown

En hyldest til London og nattens energi

Samarbejdet understreger endnu en gang Drakes særlige relation til London. Rapperen har flere gange omtalt byen som sit andet hjem, og kollektionen kan ses som en hyldest til det bånd. Man kan samtidig undre sig over, hvordan et samarbejde af denne karakter er kommet i stand, men OVO har tidligere vist evnen til at udvælge stærke og interessante partnere og formået at få det maksimale ud af samarbejderne. Netop derfor er det bemærkelsesværdigt med denne konstellation, hvor Transport for London bliver sat i spil på en måde, der giver kollektionen et helt særligt præg og samtidig skaber en anderledes form for opmærksomhed omkring byens kultur.

Promovideoen sætter dog også fokus på stemningen i byen. Cityboymoe beskriver, hvordan London ændrer karakter omkring klokken to til tre om natten, hvor energien får et løft og nye muligheder opstår. Videoen rundes af med en stemme, der siger: “London moves differently at night ya know.” En sætning, der opsummerer kollektionens ånd og fortæller, hvad samarbejdet ønsker at indfange.

Indtil videre er informationen om samarbejdet meget begrænset, men via OVO’s officielle Instagram fremgår det, at kollektionen er sat til at droppe den 20. august.

Join the culture

Kunne du lide denne historie? Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så går du aldrig glip af flere.