Corteiz x Nike Air Max 95 “Honey Black” dropper 30. april – mørkt design, tung hype, eksklusiv promo.
Med et ry for at levere drops, der forsvinder på ufattelig kort tid, er streetwear-brandet Corteiz klar med endnu en release, der ser ud til at fange alt fra sneakerheads til mode entusiaster – og alt derimellem – verden over.
Corteiz x Nike er klar med en ny Nike Air Max 95, og denne gang i en “Honey Black” colorway. Selvom Corteiz allerede har lanceret flere forskellige colorways af modellen – hver med sit eget unikke præg og sin egen historie – lader “Honey Blacks” til at skille sig ud som noget helt særligt. Det skyldes ikke kun det mørke, nærmest mystiske design, men i høj grad også den måde, skoen er blevet promoveret på.

Clint419, manden bag Corteiz, har i stor stil skruet op for forventningerne med en række velproducerede videoer og opslag på Instagram. Her har han teaset Honey Blacks i settings, der spænder fra undergrundsmiljøer til ikoniske bybilleder – altid med en stemning af eksklusivitet og autenticitet. Flere kendte ansigter fra både musik- og modeverdenen er allerede blevet set iført skoen, hvilket kun har pustet yderligere til hypen.
Folk som bl.a. Jorja Smith og den brasilianske rapper Orochi er linket op med Clint i forbindelse med netop Honey Blacks-releaset, og den britiske streetwear-designer ser ud til at have ramt noget interessant og særligt med denne udgivelse.
Nike Air Max 95 Honey Blacks er sat til at release officielt d. 30. april, men Clint har – naturligvis – arrangeret et pop-up-event i London en uges tid forinden, hvor man eksklusivt kan få fat i skoen før alle andre.
