Lil Uzi Vert er ny frontfigur for Vans – med kærlighed til skaterkulturen og ikonisk stil

Lil Uzi Vert puster nyt liv i Vans’ ikoniske Old Skool – en kultursammenfletning af musik, skating og stil.

Billede: rayscorruptedmind Vans

Når du kombinerer en af rap-verdenens mest farverige personligheder med et af skate-verdens mest ikoniske brands, kan der opstå magi. Lil Uzi Vert står i front for kampagnen for de nye Vans Premium Old Skool, en legendarisk silhuet der siden 1977 har været et fast element i både skater- og musikmiljøer.

I et eksklusivt interview med Complex fortæller Uzi, at hans første møde med Vans var gennem sangen “Vans” af rapgruppen The Pack. Et track der vækkede hans interesse for brandet, og den kultur det repræsenterer. Gennem sin opvækst blev han inspireret af både punk rock og skating, miljøer hvor Vans var mere end bare sko – de var en livsstil. Og den inspiration lever stadig videre i Uzis kunstnerskab til den dag i dag.

Vans Old Skool, oprindeligt kendt som Style 36, blev lanceret i 1977 som den første model med den ikoniske sidestribe. Med fokus på holdbarhed, enkelt design og den karakteristiske gummisål, blev skoen hurtigt et hit blandt skatere. I 90’erne fandt den vej til både punk- og hiphop-scenen og har siden cementeret sig som en af de mest genkendelige sneakers nogensinde.

Nu er den tilbage med Lil Uzi Vert som talsmand. Vans Premium Old Skool lander i både sort/hvid og true-white colorways, og kan nu fås hos udvalgte Vans-forhandlere samt på deres officielle hjemmeside.

Billede: rayscorruptedmind Vans
Join the culture

Kunne du lide denne historie? Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så går du aldrig glip af flere.