Der er noget uimodståeligt ved Lil Tecca.
Der er noget uimodståeligt ved Lil Tecca. Siden gennembruddet med “Ransom” i 2019 har den unge rapper fra Queens haft en evne til at skabe musik, der føles som et skud ren energi – som om hver sang er designet til at udløse netop det, hans nye album er opkaldt efter; dopamin. På DOPAMINE finpudser han sin signaturlyd med 17 skarpt producerede tracks, der lyder som et soundtrack til sommer, sol og hygge.
En artist med melodisk magi
Lil Tecca er ikke en rapper, der står og råber i mikrofonen eller forsøger at være den dybeste stemme i rummet. Han er en pop-rap-arkitekt der er mester i hooks, rytmer og vibes. Med inspiration fra navne som Chief Keef og Speaker Knockerz balancerer han mellem trap og melodisk pop med et mere ungdommeligt twist. Det er musik, der er let fordøjeligt men som samtidig peger i retning af en artist, der har styr på sit håndværk.
På DOPAMINE bliver det tydeligt, at Tecca er vokset. Albummet føles mere struktureret og fokuseret end hans tidligere projekter. Han er stadig tro mod sin lyd, men der er en modenhed i måden, han sammensætter albummets flow, der tillader produktionen og stemningen at arbejde sammen.
Albummets højdepunkter
Allerede fra første lyt står det klart, at DOPAMINE er skabt til at ramme både TikTok-algoritmer og lydanlæg i bilen. Den helt store perle er “Dark Thoughts”, et bouncy, Neptunes-inspireret track med en silkeblød produktion og et hook, der sætter sig fast. Det er et af Teccas stærkeste numre til dato.
Et andet højdepunkt er “OWA OWA”, hvor han sampler den ikoniske 80’er-sang “Video Killed the Radio Star” og forvandler den til et sommerligt trap-anthem. Det lyder måske mærkeligt på papiret – men i praksis fungerer det overraskende godt og viser Teccas flair for at blande nostalgi med nutidig klub-æstetik.
Tracket “Irish Goodbye” viser også en mere eksperimenterende Tecca, der leger med nye melodiske retninger uden at miste sig selv i processen. På tracket her kan man også fornemme Neptunes-inspirationen med den stærke, bouncy og smooth instrumental.
Flot produktion – men ikke uden hiccups
Albummets produktion er gennemført. Tecca har allieret sig med hele 17 producere, herunder navne som Taz Taylor og Lucas Scharff, og det kan mærkes. Lydsiden er varieret, men alligevel sammenhængende, der er en rød tråd i de rumklangsfyldte synths, sprøde 808s og dansende hi-hats.
Men DOPAMINE er ikke uden bump. Nogle numre, som “Malibu’s Most Wanted” og “Wake Up” føles lidt som fyld, og de løfter ikke albummet. Teccas tekster forbliver desuden lidt i overfladen. Det handler mest om følelser, penge, piger og præstation, uden nødvendigvis at trænge særlig dybt ned i de forskellige tematikker.
Samtidig er det tydeligt, at albummet er skabt til streamingtjenester: De fleste sange holder sig under 2 minutter og føles nogle gange som ideer, der kunne have fået lov at blomstre mere.
En energifyldt milepæl
DOPAMINE er ikke et album, der forsøger at revolutionere hiphop, og det behøver det heller ikke at være. Det er et velproduceret, velformet og ekstremt lyttervenligt projekt fra en artist, der er i fuld kontrol over sit udtryk. Lil Tecca beviser, at han ikke blot var et teenagefænomen, men en artist med en tydelig retning og fornemmelse for, hvad der rammer rigtigt i tiden.
Albummet er måske ikke dybt, men det er effektivt. Det rammer hovedet på sømmet i forhold til, hvad titlen lover: musikalsk dosis dopamin – perfekt til sommerens playliste.
Vores tre anbefalinger fra albummet
- “Dark Thoughts”
- “Irish Goodbye”
- “OWA OWA”
