Kidsuper teamer op med Bape i en ny kollektion

Kidsuper og Bape går sammen i en ny, kreativ kollektion, hvor streetwear møder kunstnerisk leg.

Hvem er manden bag Kidsuper?

Kidsuper er ikke bare et brand – det er et udtryk for kreativitet, kunst og  en personlig historie. Mærket blev grundlagt af Colm Dillane, en designer, kunstner og musiker, der også går under navnet Kidsuper. Med rødder i New York har Dillane skabt et brand, der trækker på hans livserfaringer og passioner uden for modeverdenen. Hans designs er en blanding af mode, kunst og personlige fortælling, hvilket gør hvert stykke tøj til en unik oplevelse.

En mand af mange talenter

Billede: Pressefoto

Colm Dillane voksede op i New York og blev tidligt inspireret af både gade- og kunstkulturen. På trods af at han kun nåede at spille fodbold på college-niveau, spiller sporten fortsat en væsentlig rolle i hans liv og har haft en betydelig indflydelse på udviklingen af hans kreative univers. Han har blandt andet lavet en kollektion i samarbejde med den brasilianske fodboldstjerne Ronaldinho, som kombinerer hans kærlighed for sport og stil.

Kidsuper begyndte som en hobby i 2010, hvor Dillane samtidigt beskæftigede sig med maleri og kunst. Hans kunstneriske baggrund er tydeligt afspejlet i hans designs, hvor farver og historier fortælles gennem tøjet. Et fremtrædene kendetegn ved Kidsuper er det velkendte ansigt, som ofte optræder i mange af hans kollektioner, og som er blevet et symbol på hans kreative vision.

Samarbejder og Kollaborationer

Kidsuper har samarbejdet med flere forskellige brands og har formået at skabe succesfulde partnerskaber med både store og små brands. Uanset om det drejer sig om Puma, Ronaldinho, Louis Vuitton eller BAPE, har Dillane altid formået at sætte sit unikke præg på kollektionerne.

BAPE – En drøm, der bliver til virkelighed

Et af de mest spændende samarbejder i Kidsuper’s historie er samarbejdet med det ikoniske streetwear-brand BAPE. Den 12. april 2025 udkommer en eksklusiv kollektion, som har fået stor opmærksomhed i modeverdenen. Colm Dillane delte sin entusiasme på Instagram, hvor han skrev: “I don’t think you guys understand what this collaboration means to me. I learned everything about fashion as a young kid in NYC obsessing over BAPE.”

For Dillane er BAPE ikke bare et brand – det er en del af hans ungdom og hans kreative opvækst. Det er tydeligt, at hans forhold til BAPE og dens “grundlægger”, Nigo, har haft en stor indflydelse på hans egen tilgang til mode og design. BAPE har i mange år været et dominerende navn inden for streetwear, og deres indflydelse på rapkultur og gademode kan ikke undervurderes, med Pharrell Williams og Clipse som frontløbere for en hel æra af rappere klædt i BAPE.

Tilbage til rødderne: Kidsuper x BAPE

bape kidsuper
Billede: Pressefoto

Den kommende Kidsuper x BAPE-kollektion tager brandet tilbage til sine rødder. I forbindelse med deres modeshow i Paris under Fashion Week 2025, blev det tydeligt, at de begge havde fokus på BAPE’s ikoniske æstetik fra begyndelsen. Kollektionen inkluderer klassiske BAPE-camo-print og en opdatering af nogle af brandets mest ikoniske styles – som den lilla BAPE-hoodie, der er blevet transformeret til en læder-pufferjakke. Kollektionen kombinerer BAPE’s streetwear-essens med Kidsuper’s kunstneriske vision og skaber noget, der er både nostalgisk og nyt.

Kollektionen vil være tilgængelig den 12. april 2025 på flere platforme, herunder Kidsuper.com, Bape.com og andre udvalgte butikker. Hvis du er en fan af streetwear, kunst og mode, er dette en kollektion, du ikke vil gå glip af.

Join the culture

Kunne du lide denne historie? Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så går du aldrig glip af flere.