Kendrick Lamar offentliggjort som Chanels nye ansigt

Kendrick Lamar fronter Chanels nye eyewear-kampagne – og måske en ny æra.

Kan Kendrick Lamar bane vejen for menswear hos Chanel?

Chanel har netop offentliggjort Kendrick Lamar som det nye ansigt udadtil for deres kommende Spring/Summer 2025 eyewear-kampagne. Det ikoniske franske modehus, der ellers er kendt for sin eksklusive kvindemode, har med valget af den prisvindende rapper og kulturelle frontløber sendt et klart signal: Noget nyt er på vej. Spørgsmålet er bare – kan dette partnerskab markere begyndelsen på en ny æra for Chanel, måske endda en åbning mod menswear?

Kendrick Lamar og Dave free til modeshow
Billede: Chanel Spring/Summer 2024 Haute Couture Show

Kendrick Lamar har haft et år med fart på. Fra musikalske triumfer, Grammy-sejre og en optræden ved Super Bowl, til rygter om en deluxe-udgivelse af sit album GNX. Nu tilføjer han endnu en milepæl: brandambassadør for Chanel – side om side med stjerner som Lupita Nyong’o, Margaret Qualley og Nana Komatsu i den nye kampagne.

I en officiel udmelding siger Lamar selv:
“Chanel has a timeless legacy and that is always something I can get behind. Since they don’t make clothes for men, I knew it would have to be glasses.”
En kommentar, der både anerkender Chanels klassiske stil og antyder en åbning mod noget nyt.

Selvom Chanel tidligere har haft mandlige ambassadører som Pharrell Williams og Timothée Chalamet – sidstnævnte som frontfigur for Bleu de Chanel-duften – har modehuset aldrig bevæget sig helt ind i menswear-universet. Men Kendrick Lamars tætte forhold til brandet kan måske være katalysatoren.

Kendrick lamar på en stol
Billede: Twitter_@nfr_podcast

Til Met Gala i 2023 bar han en quilted bomber designet af Chanels tidligere kreative direktør Virginie Viard – en hyldest til Karl Lagerfelds arv. Og ved Chanels haute couture show samme år dukkede han op i et fuldt Chanel-look fra kvindekollektionen, inklusiv tweedjakke, perlekæde og de ikoniske solbriller.

Det var ikke kun som model, han trådte ind i modehuset. Sammen med sin kreative partner Dave Free og deres selskab pgLang stod Kendrick også bag scenografien til Chanels SS24 couture-show og producerede den eksperimenterende kortfilm The Button for mærket.

Alt dette danner en stærk relation mellem kunstner og modehus – en relation, som nu kulminerer i den kommende eyewear-kampagne. Men måske er det mere end bare briller. Måske er det begyndelsen på et modigt nyt kapitel, hvor Chanel – gennem Kendrick Lamar – gentænker, hvad mænd kan gå i, og hvad mode kan være.

Kendrick lamar double
Billede: Karim Sadli
Join the culture

Kunne du lide denne historie? Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så går du aldrig glip af flere.