Et stærkt og personligt debutalbum fra Jim Legxacy, støttet af Dave og AJ Tracey.
Den blot 23-årige britiske musiker Jim Legxacy er ikke længere bare et navn i undergrunden. Med udgivelsen af sit længe ventede album Black British Music manifesterer han sig som en af de mest spændende og grænsesøgende artister i Storbritannien netop nu. Legxacy, der både er rapper, sanger, producer og sangskriver, formår at samle en række stilarter, stemninger og fortællinger i et projekt, der oser af autenticitet, talent og personlig dybde.
Selvom hans navn endnu ikke er kendt i mainstreamen, har han allerede opnået bred respekt i den britiske rap verden. Han har været medforfatter på megahittet Sprinter (Central Cee & Dave), som blev den længst liggende britiske rap-single på #1 i historien, og han modtager nu åbent anerkendelse fra profiler som AJ Tracey og Dave som også medvirker også på albummets følelsesladede højdepunkt “3x”.
Afropop, punk og UK-rap i sammenspil
Black British Music er en musikalsk karrusel, hvor Legxacy elegant bevæger sig gennem en lang række genrer og stemninger. Fra den dansable, rytmiske “Sun”, der trækker tydelige tråde til afropop, til det næsten punkede “06’ Wayne Rooney”, hvor rå energi og distorted guitarer dominerer lydbilledet, albummet viser en kunstner uden genre begrænsninger. Mellem disse ekstremer findes en række nuancerede og dybt personlige sange, der understreger hans evne til både at skabe bangers og intime fortællinger.
Hvert nummer er præget af en distinkt produktion, ofte med Legxacy selv bag knapperne, hvilket vidner om hans alsidighed og tekniske styrke. Han blander lo-fi æstetik med høj produceret præcision og formår at bevare en rød tråd, trods det brede soniske spænd.
Dybt personligt og rørende: En fortælling om sorg, modstand og håb
Bag den nyskabende lyd ligger der også en tung personlig fortælling. Allerede i åbningsnummeret “Context” deler Legxacy åbent om sit liv som tidligere hjemløs og det dybe chok, der ramte, da hans søster døde i 2023, netop som hans karriere begyndte at tage fart. Med ordene:
“Just before then, I felt like I had just turned my life around from being homeless. To doin’ the mixtape and then doin’ ‘Sprinter’… I felt like, raw, my life was goin’ in such a sick direction. And I got out the mud. But, you know, you get out the mud – then there’s always gonna be mud.”
… sætter han scenen for albummets tematiske dybde.
På “3x” med Dave bliver sorgen over søsterens død foldet yderligere ud. Legxacy rapper:
“Shed tears when my sister died, nearly made a n**a lose his grind”*
… og Dave følger op med støttende ord:
“Told Jim, ‘You already made your sister proud.’”
Det er øjeblikke som disse, hvor albummet transcenderer underholdning og bliver til et stærkt kunstnerisk vidnesbyrd om tab, traume og overlevelse.
Selvom Black British Music berører mørke og tunge emner, formår Legxacy at undgå, at projektet bliver for nedtrykkende. Tværtimod fremstår det som et håbefuldt og modigt værk, hvor både produktion, vokalpræstation og lyrisk indhold balancerer med forbløffende sikkerhed.
Han synger med følelsesmæssig dybde og rapper med teknisk præcision, og kombinationen gør ham til en sjælden multikunstner. Det er tydeligt, at Jim Legxacy besidder evnerne til at skabe et fuldendt musikalsk univers alene, og netop det gør ham til en kunstner, man bør holde øje med i mange år frem.
Black British Music er mere end bare et albumtitel, det er en erklæring over hvad det vil sige at være ung, sort og britisk i 2020’ernes London. Et værk, der kombinerer socialrealisme, personlig tragedie og kunstnerisk innovation i et helstøbt projekt.
Med opbakning fra nogle af landets største navne, en voksende fanbase og en lyd, der hverken lader sig begrænse af genre eller konvention, ligner Jim Legxacy et navn, der er på vej til at være med til at forme fremtiden for britisk musik.
Vores tre anbefalinger fra albummet
- “3x (feat. Dave)”
- “Sun”
- “Context“
