Jacquemus og Nike giver Moon Shoe et nyt og moderne twist

Ny jule-release 2025: en futuristisk sneaker med retro-referencer fra det stærke makkerpar.

Jacquemus og Nike har efterhånden fundet en stærk rytme, når de slår sig sammen, og til julen 2025 er de klar med et nyt kapitel. Denne gang handler det om Jacumoon, en sneaker der både peger tilbage i tiden og fremad på samme tid.

Fra 70’ernes eksperiment til moderne fortolkning

Billede: Filippo Fior Vogue Runway

Historien bag modellen går helt tilbage til 70’erne, hvor Nike grundlægger Bill Bowerman lavede den første Moon Shoe. Han hældte gummi i et vaffeljern, og ud af den ret vilde idé kom den ikoniske waffle sål til verden. Moon Shoe blev et samlerobjekt, og et enkelt par er blevet solgt for vanvittige beløb. Med denne nye Jacumoon tager Jacquemus og Nike fat i den arv og giver den en mere nutidig fortolkning.

Skoen blev første gang vist frem ved Paris Fashion Week, hvor den straks tiltrak sig opmærksomhed. Den har en lav og slank profil, lavet af lette materialer med et bevidst slidt look, så den føles som noget, der allerede har en historie. En stor Swoosh fanger øjet på siden, mens de takkede eyestays og den klassiske sål med det her waffle mønster, binder trådene tilbage til originalen. Samtidig er det en meget stilren sko, der ikke forsøger at skille sig ufatteligt meget ud, men den har bare det velkendte look, som taler til mange sneakerfans. Hver model er designet, så den kan mikses med næsten alle outfits, hvilket gør den både ekstremt praktisk og fleksibel, uanset om man går efter en sporty, casual eller mere modebevidst stil. 

Spørgsmålet er måske mere om den vil passe ind i den danske garderobe i årets sidste måneder, sådan som man kender vejret herhjemme og man allerede nok har en anelse om hvad der skal dække fødderne til vinteren.

Tre forskellige farver og vibes, men en fælles historie

Jacumoon bliver lanceret i tre farver, der hver især har deres eget udtryk. “Off Noir” giver et mørkt og mere råt look, “University Red” står som den mere iøjnefaldende version, mens “Alabaster” er den lyse og minimalistiske udgave. Fælles for alle tre er balancen mellem nogle lidt sporty detaljer og Jacquemus underspillede elegance og detaljer som det her slidte look de har fået.

Jacumoon viser, hvordan man kan tage et ikonisk øjeblik fra sneakerhistorien og gøre det relevant igen. Det er en sko, der leger med kontraster mellem nyt og gammelt, sport og high fashion, råt og elegant og netop derfor kan den blive et af de mere spændende releases, når vi rammer årets sidste måneder. 

Prisen kommer til at ligge på 180 dollars, og skoene vil kunne findes hos Jacquemus, udvalgte Nike forhandlere og online i løbet af julesæsonen.

Join the culture

Kunne du lide denne historie? Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så går du aldrig glip af flere.