Ude 13. juli: JackBoys 2 markerer Cactus Jacks tilbagevenden med et genrelegende album, hvor én fra holdet måske overstråler kaptajnen selv.
Efter en kort udsættelse på udgivelsesdatoen, så har Travis Scott og kollegaerne fra Cactus Jack labelet udgivet en fortsættelse af deres succesrige collaboration album fra 2019, nemlig JackBoys 2, søndag d. 13 juli. Seks år efter JackBoys og kun to år efter Utopia vender de tilbage med et enormt hypet, genre udfordrende og et forventningsfuldt album, hvor Travis endnu en gang placerer sig som centrum for det kreative univers. Men hvor kaptajnen måske fare vildt i tågen, er det én anden fra holdet, der for alvor sætter kursen.
Don Toliver, albummets MVP
Fra første færd beviser Don Toliver, at han ikke bare er endnu en del af Cactus Jack-maskinen, han er selve motoren på JackBoys 2. Hans melodiske vokal, uovertrufne sans for hooks og evne til at skabe følelsesmæssig genklang gør ham til albummets uundgåelige MVP.
På “2000 EXCURSION” løfter han et ellers råt og mørkt beat med sin karakteristiske, svævende vokal og skaber en hypnotisk kontrast til de hårde trap-elementer. På “VELOUR” er det hans levering, der giver nummeret en næsten drømmende kvalitet, som om man svæver gennem nattens sidste timer. Og på det korte solotracket “NO COMMENTS” viser Don Toliver den alsidighed vi kender ham for, men sin næsten hypnotiserende vokal på hooket og rene levering på verset.
Hvor mange af de øvrige medvirkende kæmper for at gøre indtryk, føles Don Toliver ikke bare som en gæst , men som en drivkraft, der er trådt fuldt ud af Travis’ skygge og nu lyser klarere end nogensinde.
Travis samler trådene men mister grebet
Travis Scott selv er stadig en dragende skikkelse og trækker store navne som Vybz Kartel, Tyla og Waka Flocka Flame ind. Han sætter tempoet fra start med “Champain & Vacay”, et beatdrevet åbningsnummer fyldt med attitude og subtile disses, men som albummet skrider frem, bliver det tydeligt, at hans rolle føles mere strategisk end kunstnerisk.
Selvom han binder projektet sammen som kurator, mangler hans egne indspark den gnist og dybde, vi tidligere har hørt på Utopia, Astroworld og Days Before Rodeo. Det hele fremstår som en lang æstetisk oplevelse, meget imponerende i udtrykket, men ofte hul i indhold.
Lyd, stil og sammenhæng
Rent sonisk er JackBoys 2 en eksplosion. Der eksperimenteres med alt fra hyphy, synths, tropiske rytmer og club-vibes. Det er et modigt valg, men resulterer også i et album, der nogle gange føles mere som en samling individuelle øjeblikke end et samlet værk.
Det bliver især tydeligt i mødet mellem label-kollegerne SoFaygo og Sheck Wes har hver deres energi, men ingen af dem formår at skabe varige indtryk som Don Toliver gør. Hvor Toliver mestrer balancen med sin vokalpræcision, ender flere af de øvrige bidrag som postkort fra et mixtape, snarere end brikker i et helhedsbillede.
Branding før budskab?
Det er tydeligt, at JackBoys 2 ikke bare er et album, det er en oplevelse. Visuelt, kommercielt og strategisk. Travis’ sans for at sætte en scene er intakt, og det er svært ikke at blive imponeret over albummets ambition og skala. Men når lyset dæmpes og musikken står alene, er det primært Don Tolivers stemme man husker, og ikke merchandise-kampagner eller kryptiske trailers.
Don Toliver viser vejen frem
JackBoys 2 er ikke uden kvalitet, især i sin første halvdel oser det af idéer og energi. Men uden Tolivers vokale tilstedeværelse ville projektet mangle sin sjæl. Han løfter albummet op, hvor det ellers truer med at forsvinde i sit egen hype.
Et ujævnt men spændende album, til dels båret af én mand, der tydeligvis er klar til næste skridt i karrieren. JackBoys 2 viser, at Cactus Jack stadig har potentiale, især hvis de lytter mere til Toliver og lidt mindre til brandstrategien.
Vores tre anbefalinger fra albummet
- “CHAMPAIN & VACAY”
- “CANT STOP”
- “DUMBO“
