Efter tre år vender han tilbage med et mere legende og modigt album, der både føles velkendt og nyt.
Efter 3 års ventetid på solofronten og genforeningen af Ukendt Kunstner i 2023, vender Hans Philip tilbage med Honey. Et album, der både føles velkendt og nyt. Hvor hans tidligere solovprojekter har virket som et samlet, afdæmpet følelsesrum, er Honey mere legende, udforskende og modig.
Et musikalsk værk i bevægelse
Hans Philip bevæger sig mellem grorskellige genre pop, soul, elektronisk og klassisk komposition med et sikkert greb. Albummet er produceret sammen med navne som Hennedub og Rob & Jenne, mens komponist Christian Balvig tilføjer strygerarrangementer, der binder værket sammen fra start til slut. Den blanding af elektronisk intimitet og orkestral varme giver Honey et særligt udtryk som et efterårsalbum.
Instrumenteringen spænder fra bløde synths til harpelyde og akustisk guitar. Hans Philip står selv bag produktionen på flere tracks heriblandt tilteltracket “Honey”, hvor man mærker hans hånd i den rolig organiske lydæstetik.
Tab, længsel og forandring
Tematisk kredser Honey om savn, relationer og den stille erkendelse af forandring. I “Oceaner” synger han om en ven, der ikke længere er her, mens “Skyerne græder” med Noah Carter som første rappende gæst i Hans Philips solokarriere, spejler sorgen i et fælles mørke. “Transformer” løfter stemningen med poetisk billedsprog om forvandling, og “Afsked” lukker albummet som en slags stille accept af livets cyklus.
Der er en konsekvent melankoli, men også en ro i erkendelsen. Natur og vejr symboler-og metaforik som regn, hav og himmel bliver gentagne symboler på noget forbigående. Et tema der løber som tråd gennem hele albummet.
Eksperimenterende men sammenhængende
Selvom Honey bevæger sig mellem mange genrer, føles det aldrig tilfældigt. “Det samme” har rytmiske træk fra house og “Tristan & Isolde” læner sig mod lo-fi pop agtig. Det er et album, der hele tiden afsøger nye teksturer, men som bevarer sin følelsesmæssige kerne.
Christian Balvigs klassiske elementer fungerer som et anker, der holder helheden samlet. Kombinationen af elektronisk minimalisme og strygeinstrumenter skaber et lydbillede, der både er eksperimenterende og tilgængeligt.
En moden kunstner i fornyelse
Honey er ikke en genudgivelse af Hans Philip, som vi kender ham, det er et projekt, hvor han tør slippe grebet og lade musikken udfolde sig mere frit. Albummet kan føles ujævnt i sine genrebrud, men netop det gør det levende.
Hans Philip viser, at han stadig mestrer kunsten at gøre det personlige universelt. Honey er et værk, der vil langsomt, men rammer dybt. Et efterårsalbum om tab og håb båret af en kunstner, der tør stå i stilheden og lade musikken tale.
Vores tre anbefalinger fra albummet
- “Skyerne græder” feat. Noah Carter
- “Det samme”
- “Honey”
