Grøn Koncert udsolgt på rekordtid

Grøn Koncert melder allerede udsolgt i 5 ud af 8 byer på første salgsdag – og med årets stærke lineup er der god grund til at sikre sig billet i en fart.

Grøn Koncert kunne allerede på første salgsdag melde udsolgt i 5 ud af de i alt 8 byer, der er sat på årets program. Kigger man på de navne, der indtager scenerne i de forskellige byer indtil videre, er der også god grund til at skynde sig at fange en billet. 

Torsdag d. 3. april kunne Grøn Koncert løfte sløret for to kæmpe navne på årets program.Otte byer kan nemlig se frem til Gilli og Medina. Der skulle ikke mere til end en offentliggørelse af de to stjerners deltagelse ved Grøn Koncert, før den ene by efter den anden hurtigt blev udsolgt. Medina bliver en del af Grøns program for sjette gang, mens Gilli er med for bare anden gang i karrieren.

Aktive på deres egen måde, men for altid relevante

Billede: Thomas Rasmussen, Soundvenue

Medina optrådte senest ved Grøn Koncert tilbage i 2023 og har siden kun udgivet én enkelt single ved navn “Kærlighed”, hvilket siger en hel del om, hvor relevant hun og hendes musik stadigvæk er i dag, og hvilken betydning hun har haft for dansk musik gennem årene. Med utallige hits i bagagen kan hun nærmest kun skuffe publikum til sommer. 

Siden sin debut på Grøn i 2016 er det kun gået én vej for Gilli – flere hits, flere priser og generelt bare mere af det hele. Der er siden 2016 udkommet 7 albums og et hav af singler fra Gilli, så kataloget fejler i hvert fald ingenting. Tværtimod skulle man tro, at han får svært ved at vælge setlisten – han vælter nemlig i hits, som hele den danske befolkning kan synge med på.

Selvom både Medina og Gilli har valgt at være mere selektive med deres udgivelser de seneste år, er de langt fra ude af rampelyset. Deres vedvarende relevans og evne til at tiltrække massive mængder fans bekræfter deres status som to af Danmarks største musikalske kræfter. Med et hav af hits i ryggen og en sceneenergi, der engagerer publikum som få andre, står det klart, at de stadig har meget at byde på. Grøn Koncert 2025 bliver et must-see, hvor både gamle og nye fans kan forvente en oplevelse, der lever op til stjernernes ikonstatus.

Gilli optræder på scene
Billede: Sarah Christine Nørgaard, Scanpix
Join the culture

Kunne du lide denne historie? Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så går du aldrig glip af flere.