Gilli vender stærkt tilbage 2. maj med den hypede EP Rene Hjerter.
Der er fuld fart på Gilli i år. Efter to års ventetid kan man atter se frem til et solo-projekt fra landets største rapper. Ep’en “Rene Hjerter Vinder altid” lander den 2. maj, og hvis man kender ham ret, bliver det alt andet end stille og roligt. Med tunge beats, skarpe linjer og forhåbentligt nye, spændende samarbejder i rygsækken er han klar til at sætte tonen for 2025.
Der er stadig meget, vi ikke ved om Ep’en, men hypen er ikke til at tage fejl af. Gilli har holdt kortene tæt, men små lydsnippets og studieklip har sat gang i spekulationerne blandt fans. Produceren Pooyandeh har også teaset projektet flere gange og lagt låg på uden helt at lukke det – nok til at få forventningerne til at stige. Blandt andet ser det ud til, at han har teaset Ep’en første sang, kaldet Bind for øjnene, med netop Pooyandeh og Rasmus Hugger bag knapperne. Lyden og maskineriet er der ikke noget at tage fejl af. Det er de bedste, der er på knapperne.
Alt tyder på, at Gilli bygger videre på sin signaturlyd: melodisk, tung og fuld af følelser. Men der lurer også noget nyt – en mere sulten, mere eksperimenterende Gilli, der virker som om, han har noget at bevise igen. Det lugter af en Ep, der kommer til at fylde meget i 2025
Gilli x Benny Jamz sætter Orange i brand
Ikke nok med at der ligger en Ep klar fra Gilli, som ser ud til at have alt det med sig i bagagen, publikummet elsker fra ham, så er han og Benny Jamz også klar til at indtage Orange Scene på Roskilde Festival. Det blev netop offentliggjort på Roskilde Festivals Instagram få dage før Ep’en udkom – og hvilken overraskelse. Derudover har Gilli og Benny Jamz udgivet sangen “Orange Freestyle”, i forlængelse af deres announcement på Roskilde Festival.
Den brandvarme duo udgav sidste år albummet “Kenny”, hvor de især viste, hvorfor lige præcis de to er klar til at indtage Orange Scene sammen. Med det album, inklusive utallige hits, som de begge medvirker i, kan man ikke andet end at glæde sig til sådan en performance. Og når man kender energien, de to bringer både på plade og live, bliver det intet mindre end en fest, der smadrer enhver forventning. Der er både historie, kemi og en uforlignelig vild energi, der skal til for at få Orange til at brænde – og det har de to uden tvivl i sig.
For publikum betyder det især en chance for at opleve noget sjældent: to kunstnere, der virkelig føler hinanden, og en performance, der ikke kun handler om at fylde Orange Scene med musik, men også med følelser og energi. Det bliver en fest, hvor fansene ikke bare er tilskuere, men en del af showet. Det er en kollektiv oplevelse, hvor alle, både på og foran scenen, kan mærke, at noget helt unikt er på vej – og det er netop det, der gør en koncert på Roskilde Festival til noget, vi aldrig glemmer.
Gilli formår at overraske sit publikum hvert eneste år. Med “Rene Hjerter Vinder altid” på vej og den spændende performance sammen med Benny Jamz på Orange Scene til Roskilde Festival er der lagt op til en uforglemmelig oplevelse. Deres samarbejde på albummet “Kenny” viste, hvorfor de to fungerer så godt sammen, og når de tager scenen på Roskilde, kan vi forvente et show, der lever op til alle forventninger.
Med flere år på toppen har Gilli skabt sig et ry som en af de mest nyskabende i dansk hiphop. Han fortsætter med at udvikle sin lyd, og “Rene Hjerter Vinder altid” er et naturligt næste skridt i hans musikalske rejse. 2025 bliver et år, hvor han fortsat vil sætte sit præg på både musik- og livescenen, og vi kan se frem til flere store øjeblikke fra ham. Foden er tapet fast til speederen, og Danmarks største rapper har ikke tænkt sig at stoppe lige foreløbig.





