En stærk, modnet opfølger med jazzy produktion og skarpe flows – alt andet end en gentagelse.
Den karismatiske rapper Freddie Gibbs og den legendariske producer The Alchemist er tilbage med deres tredje fælles projekt, Alfredo 2, opfølgeren til deres anmelderroste og Grammy nominerede album Alfredo fra 2020. Duoen har gennem årene opbygget et sjældent solidt partnerskab, som begyndte med det første fuldlængde samarbejde Fetti i 2018.
Alfredo 2 fremstår som endnu et komplet og sammenhængende værk fra Gibbs og The Alchemist. Albummet føles på ingen måde forhastet, tværtimod bærer det præg af at være omhyggeligt udformet og gennemtænkt. Det balancerer flot mellem at være en naturlig videreudvikling af Alfredo, og samtidig en selvstændig, fornyet oplevelse.
Kernen er bevaret og vi får stadig The Alchemists karakteristiske jazzy, sample baserede produktioner og Freddie Gibbs’ skarpe, tekniske og billedrige flows. Samtidig har de to kunstnere formået at forny deres lyd nok til, at det ikke blot føles som en gentagelse, men som en modnet og mere fokuseret version af deres tidligere arbejde.
Et visuelt og kulturelt lag af japansk æstetik og historiefortælling
Et markant træk ved Alfredo 2 er dets inspiration fra japansk kultur og æstetik. Dette kommer især til udtryk i kortfilmen Alfredo: The Movie, som blev udgivet i forbindelse med album lanceringen. Filmens stemning og tematik forplanter sig naturligt i albummets struktur, blandt andet gennem små skits i begyndelsen og slutningen af udvalgte numre, der tilføjer et narrativt lag og bidrager til albummets filmiske følelse.
Sammenlignet med forgængeren har Alfredo 2 en mere eksplicit historiefortællende tilgang, som løfter helhedsoplevelsen og skaber en dybere forbindelse mellem lytteren og musikken.
Selvom The Alchemists produktion igen er i absolut topklasse og med høj kunstnerisk værdi, kan det være en udfordring at udpege deciderede “standout” tracks. Produktionen har en ensartet og karakteristisk lyd, som dog er så stemningsfuld og teknisk velfunderet, at det sjældent bliver et problem for album oplevelsen som helhed.
Et nummer skiller sig dog særligt ud: “Shangri La” albummets niende track. Med sin varme, R&B-inspirerede sample bringer det en mere følelsesmæssig og blød lydside, som giver lytteren et kort pusterum midt i det ellers hårdtslående udtryk. Det markerer sig tydeligt ved første gennemlytning, men uden at virke malplaceret i albummets samlede lydunivers.
En anden historie, mere dybde, mere indhold
Alfredo 2 er ikke Alfredo, og det bør det heller ikke være. Kunstnere udvikler sig og det er tydeligt, at både Gibbs og The Alchemist har ønsket at fortælle en anden slags historie denne gang. Hvor Alfredo havde en mere komprimeret og effektiv struktur, tilbyder Alfredo 2 mere rum til refleksion, karakteropbygning og storytelling. Med fire ekstra numre i forhold til originalen har de to kunstnere skabt et værk med større narrativ dybde og flere nuancer.
Det vil uden tvivl være op til lytteren at afgøre, hvilket album der står stærkest. Alfredo har måske fordelen af at være det banebrydende og andmeldsroste samarbejde, men Alfredo 2 bringer mere substans, fortælling og visuel sammenhæng til bordet.
Vores tre anbefalinger fra albummet
- “Shangri La”
- “A Thousand Mountains”
- “Gold Feet (feat. JID)“
