De bedst klædte NBA ballers

NBA-spillere har cementeret deres rolle som modeikoner og frontløbere i sportens globale fashion-revolution.

Med en øget interesse i hvad der foregår i tunnelen på vej til stadion det sidste årti, har NBA’s spillere været frontløberne for denne fashion revolution, der har overtaget de forskellige professionelle sportsligaer verden over. Tøjstil og sport længe har været tæt forbundet, dog har atleter i nyere tid taget teten til endnu vildere højder. Selvom konkurrencen mellem de forskellige ligaer har spidset på, så har NBA baller sat sig tungt på tronen i forhold til hvor fans og tilskuere retter deres øjne hen, når der skal hentes inspiration.

Shai Gilgeous-Alexander

Shai NBA
Billede: Joyce Onuorah

Shai Gilgeous-Alexander har de seneste sæsoner cementeret sig som en af de bedst klædte spillere i NBA, hvis ikke den absolut bedst klædte. Med sine MVP-kaliber præstationer på banen, har han taget sin stil med til samme højde. Set som det næste store fashion ikon i ligaen for den næste generation, som Russell Westbrook  og Allen Iverson førhen var i højden af deres karriere. 

Shais sans for mode indkapsler nutidige streetwear trends til nærmest perfektion. I tunnelen ser man Shai i alt fra meget baggy bukser og oversized cropped hoodies, til eksklusive pieces som one-of-one par Timberland støvler og en unreleased læder varsity jacket fra Gruppo Vava, som kan kendes fra Drake, Louis Vuitton og brands

Jordan Clarkson

Billede: Courtesy Richard Ontiveros-Gima

Jordan Clarkson har i sin tid i ligaen stemplet sig som en af tunnelens favoritter. Gennem sin karriere har han været anerkendt som den mest stilet NBA-spiller, selvom hans outfits har kunne gå under radaren. Men her skal man ikke tage fejl, da få spillere kan matche hans klædeskab på en aften- til aften basis. 

Med sin versatilitet kan han balancere etablerede luxury brands og streetwear, hvor en definerende egenskab er hans opmærksomhed på form og interessante silhuetter. På andre kunne hans outfits se løst og for voldsomt, men han formår alligevel at se toptunet ud.

PJ Tucker

Billede: Andy Batt

En veteran i ligaen, giver PJ Tucker de unge spillere kamp stregen når det kommer til klædeskabet. Kendt som NBA’s sneakerkonge har PJ Tucker en sneaker collection så bred, at mange af hans sko er så eksklusive, at designerne selv ikke kan få fingrene i dem. 

Tilbage i coronapandemien pakkede han 100 par sko, da NBA fortsatte sæsonen i Disney World i Florida. Der er tale om en mand som er så dedikeret til sit sneakergame, at hans kollektion kunne fylde et helt hus ud. Ud over hans kærlighed til fodtøj, eksperimenterer han en del med sine outfits. Han eksperimenterer med forskellige farver og tekstiler, som giver ham en kant, man ikke ser mange andre steder. Det kan variere i  at være iført en balaclava til en dobbelt brystet blazer med shorts.

Devin Booker

Devin Booker Går i solskin
Billede: Pheonix Suns Instagram

Devin Booker er kendt for sin minimalistiske og vintage inspirerede stil. Han har en meget afslappet tilgang til outfits, hvor neutrale farver og den perfekte pasform er nøgleelementer. Hans tilvalg af fodtøj afspejler hans tøjvalg, da han ofte kan fanges i par chuck taylors fra converse eller loafers. Devin Booker holder det simpelt på den mest gennemførte måde, og er blevet til skabelonen for mange og reference for stylister som arbejder med atleter.

Russell Westbrook

Russell Westbrook smiler på gaden
Billede: Adam Katz Sinding

Russell Westbrook har gennem sin tid i ligaen været ansigtet for denne fashion revolution, der har fundet sted det seneste årti. Han har været afgørende for hvordan NBA-spillere går klædt i dag, og åbnet dørene for nyere spilleres mulighed for at udtrykke sig uden for banen fires streger. Russell Westbrook begrænser ikke sig selv hvad hans tøjvalg angår, og er villig til gå den ekstra meter for at skille sig ud. Han udforsker alle farver, mønstre og former, samt har hans kendetegn længe været skræddersyet pieces, som hans jakkesæt med knækorte bukser og blazers uden at have noget på indenunder.

Jalen Green

Billede: Michael Buckner Variety/Getty Images

Jalen Green er en af de nyere spillere på scenen. Med sin korte tid i ligaen har hans outfits sat ham på kortet. Kendt for sin energi på banen, er tilgangen til sit klædeskab noget mere afslappet og laid back. Han prioriterer komfort i form af baggy bukser, cropped zip hoodies og graphic tees. Med et godt øje for streetwear trends og brand, holder han sig konstant i søgelyset for tilskuere som en inspirationskilde.  

Jaylen Brown

Jaylen Brown går i sort outfit
Billede: Robyn Mowatt

Jaylen Brown er på det sidste blevet populær på hans stilrene outfits. For tiden ser man ham i matchende sets, typisk med en jakke eller overshirt. Han holder det stilrent og mixer sine outfits med accessories som solbriller eller med en duffelbag i hånden. Jaylen Brown fremviser forskellige brands og designere, men er især blevet populær for at fremvise pieces fra upcoming brands. Derudover har han startet sit eget performance brand 417 og har udviklet sin egen signaturs sneaker, i et forsøg på at skabe sin egen vej frem for den konventionelle retning med større brands.

Join the culture

Kunne du lide denne historie? Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så går du aldrig glip af flere.