Aphaca indtager Parken næste år med deres største koncert til dato

Bandets største show til dato (ca. 50.000) annonceret på IG—i kølvandet på “Vi pumper hjertet op” og kommende Vild Ungdom.

Billede: Kevin Thor/Soundvenue

Det hurtigtvoksende band Aphaca har i dag officielt annonceret, at de næste år indtager Parken i København. Koncerten finder sted den 10. oktober 2026 og forventes at blive bandets største show hidtil.

Nyheden blev blandt andet delt på bandets Instagram-profil, hvor de skrev: “Vi har booket Parken så alle kan være med”. En hentydning til at det bliver en stor folkelig begivenhed.

Aphaca, som består af fire unge fyre med rødder på Det Frie Gymnasium i København, har på kort tid markeret sig med store hits og stor publikums-og fanopbakning. Bandet har tidligere skabt overskrifter med en gratis pop up releasekoncert denne uge i forbindelse med udgivelsen af singlen “Vi pumper hjertet op”, hvor flere hundrede, hvis ikke tusinde tilskuere dukkede op.

Med koncerten i Parken og udgivelsen af albummet “Vild Ungdom” i starten af det nye år, tager Aphaca skridtet ind i et nyt kapitel. Fra intime shows til festivaler, og nu med en kommende stadionoplevelse i Parken, der rummer plads til ca. 50.000.

Billede: shop.aphaca.dk
Join the culture

Kunne du lide denne historie? Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så går du aldrig glip af flere.