Anton Westerlin baner vejen for Danmarks første produceralbum og udfordrer de traditionelle rammer for dansk musik.
Anton Westerlin har de sidste par år cementeret sit navn på toppen af hitlisterne. Den 30-årige producer har arbejdet med nogle af de mest dominerende artister på den danske musikscene som Lamin, Artigeardit, Kesi, ICEKIID og mange flere. Især med sit tætte samarbejde med Lamin og Artigeardit de sidste fem år, har Anton udviklet sig til en af de mest efterspurgte og foretrukne musikproducere i Danmark på tværs af genrespektret.
Anton Westerlin løfter sløret for Danmarks første produceralbum
Ved udgivelsen af sæsonafslutningen af hans YouTube-serie “Bag Gardinerne” med Benny Jamz som gæst, afslørede Anton at hans næste foretagende bliver et producer album. Et meget spændende projekt som man ikke endnu har set udført herhjemme i Danmark. Produceralbummer er noget mere udbredt på den anden side af atlanten, hvor man i USA gennem tiden har nydt godt af collabtapes, der er produceret af eget navn. Der kan være tale om alle fra Timberland, DJ Khaled, Mustard, Metro Boomin, Pi’erre Bourne og mange andre.
Anton har allerede udgivet to singler fra det kommende album “Blodigt” med Annika og “Entré” med Lamin og Ozzy. Hans track med Annika indtog pladsen som nummer ét på hitlisterne i fem uger, hvor hans anden single med Lamin og Ozzy også debuterede som nummer ét på Spotify’s hitliste “Top 50 – Danmark” d. 19 marts.
De to tracks har været en god forsmag på hvad det kommende album har at byde på, og endnu engang solidere hans status som en af Danmarks ubestridte hitmagere. Med hans store bedrifter før i karrieren og op til udgivelsen af hans projekt, stiger forventninger til det kommende produceralbum kun. På baggrund af hans heftige katalog med forskellige artister, kunne det forventes at en del a-list artister som Artigeardit, Benny Jamz, MAS og Kesi optræder på albummet. Men forhåbentligt får vi også serveret noget nyt på tallerkenen i form af nye features, som vi ikke har hørt førhen eller allerede har samarbejdet med. Med hans tendes til at udforske forskellige lyduniverser, håber vi at se en god variation af tracks til enhver lejlighed





