00’er-løbeklassiker med Aminés twist lander 3. oktober.
Den amerikanske rapper Aminé er klar med sit næste samarbejde med New Balance, hvor han giver sit helt eget twist til en klassisk løbesko fra starten af nullerne. Modellen hedder Biblioteca 2000 og udkommer den 3. oktober. Det er endnu et bevis på, hvordan han blander sin personlige stil med New Balances arv og gør det til noget helt særligt.
Grøn energi og lys i mørket
Biblioteca 2000 tager udgangspunkt i ABZORB 2000, en sneaker der oprindeligt blev lavet til løbere. Skoen har stadig den velkendte dæmpning gennem hele sålen, men Aminé har her skruet helt op for udtrykket. Den er skarp i en grøn farve, har en glat og moderne overdel, detaljer med høj glans og en sål, der lyser i mørket. Kombinationen af de glødende effekter og den klare farve gør den både nytænkende og nostalgisk på samme tid.
Aminé har aldrig holdt sig tilbage, når det gælder farver. Tidligere samarbejder med bla. New Balance har budt på alt fra skrigende gule og brune nuancer på NB 610 The Mooz, der var inspireret af banankasser, til blå og orange toner på 740v2 Benson Tech, en hyldest til hans gamle high school. Det har altid handlet om at skille sig ud, og Biblioteca 2000 fortsætter i samme spor.
En sneaker med rødder i Portland
Denne udgivelse handler dog ikke kun om sneakers. Aminé har også sat fokus på sin hjemby Portland. Han opfordrer sine fans til at donere bøger til det lokale bibliotek, og blandt alle der bidrager, bliver der trukket lod om et par af de nye sko. Det giver hele lanceringen et lokalt og meget personligt præg.
Selv emballagen er en del af fortællingen. Skoen kommer i en kasse der er inspireret af en indleveringsboks til bøger, fra biblioteket i North Portland. Også indersålerne leger med bibliotekstemaet, og det gør, at hele pakken føles endnu mere gennemført og giver et ekstra både sjovt og personligt twist.
Biblioteca 2000 er som sagt sat til at lande online og i udvalgte butikker fra. d 3. oktober





