Aime Leon Dore som symptom på udviskningen af forskellen mellem streetwear og fashion.
Teddy Santis og ALD har formået at skabe et tøjmærke, der ikke bare er et tøjmærke, men som udtrykker en livsstil. Derudover har ALM bidraget til at bryde modsætningsforholdet mellem streetwear og fashion.
Teddy Santis’ ophav og inspirationskilder
Teddy Santis, grundlæggeren af Aime Leon Dore, voksede op i Queens, New York, hvilket tydeligt afspejler sig i ALD’s kollektioner, der bærer præg af 90’ernes hip-hop æstetik. Men hans designs henter også inspiration i klassisk herremode, såvel som sportswear.
Santis har udtalt, at hans største inspirationskilde er Ralph Lauren. Men det er ikke produktet der fascinerer ham mest, for som han har udtalt til NY Times var det mere “hvordan de talte til kunden”. Santis siger ydermere, at han blev fanget af Ralph Lauren, fordi man som forbruger “ikke bare stræbte efter at gå med produktet, men efter at leve det liv”. Netop dette aspekt har Teddy Tantis formået at inkorporere i ALM, der virkelig formår at indfange en livstil.
Investering fra LVMH
I 2022 gav Santis Alexandre Arnault, CEO for LVMH, lov til at investere i brandet. Arnault var tiltrukket af ALM’s utraditionelle tilgang til mode, som f.eks at de undgik runway-shows.
LVMH investeringen er et eksempel på, at integrationen af streetwear i klassisk herremode ikke kun gælder designs, men også økonomi og forretning. Det er ikke kun designere, der blander elementer fra streetwear med klassisk herremode, men de store modehuse begynder også at investere i streetwear brands.
Santis sammentænkning af streetwear, sportswear og klassisk herremode gør ham til en banebrydende figur i modeverdenen, idet han er istand til at bygge bro mellem tidligere adskilte fænomener. Man nævner ofte Kanye West, Virgil Abloh og Pharrell Williams som dem, der forenede streetwear og fashion, men Teddy Santis har også leveret et betydeligt bidrag.





